- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Gode råd fra Billetkontoret

Turoperatøren Billetkontoret udsendte onsdag skrivelse til sine kunder bl.a. rejsebureauerne. Her gennemgås de aspekter, Kontant-udsendelsen tirsdag satte fokus på – og tre ting understreges: ”rejsebureauerne må opkræve et hvilket som helst gebyr, de skal

Af Jesper Schou

Adm. direktør, Billetkontoret



Der er grundlæggende tre forhold, som er værd at holde fast i:

1. Du må opkræve et hvilket som helst gebyr

2. Du skal markedsføre det totale beløb

3. Du må ikke lyve



1. Du må opkræve et hvilket som helst gebyr.

Lad mig starte med baggrunden: Hvor kommer det med ”EU-ansvarsforsikring” fra?

Gebyret blev opfundet for en halv snes år siden, efter et møde i DRF, hvor medlemmerne blev introduceret for den forsikring, som skulle dække os for de (den gang) nye forpligtelser i henhold til pakkerejseloven.



Pakkerejseloven, som er den danske udmøntning af EU’s direktiv om pakkerejser, pålagde rejsebureauerne at være ansvarlige for alt muligt som vi ikke tidligere havde været ansvarlige for. Yndlingseksemplet den gang var, at ”nu skal vi være ansvarlige for at kunden falder og brækker benet, hvis der er en løs flise på trappen på hotellet i Rom!”.



Der kom på mødet en stemning om, at ”det xxx ikke kan være rimeligt, at vi skal betale hvis der ligger en løs flise på trappen, eller hvis det er regnvejr i Thailand”.



Hvad der er jura, og hvad der er rimeligt, skal jeg undlade at komme ind på her.

Det korte og det lange er, at der bredte sig en stemning om at ”hvis der skal være så meget forbrugerbeskyttelse, fakturerer vi udgiften videre til forbrugerne”. Og efter at et par bureauer havde sat eksemplet, begyndte de fleste at følge efter.



Og det er der, mig bekendt, intet ulovligt i. Man kan sige at det er ukonventionelt, at en erhvervsdrivende sætter sin egen ansvarsforsikring på fakturaen, men ulovligt er det ikke.



Du må opkræve alle de gebyrer du har lyst til – ansvarsgebyr, fakturagebyr, ekspeditionsgebyr, hvadsomhelstgebyr. Det væsentlige er at du ikke vildleder kunden. Og så kommer vi til:



2. Du skal markedsføre det totale beløb.

Den pris, du annoncerer, skal indeholde ”alle på forhånd kendte gebyrer og afgifter”, som den almindelige tolkning af markedsføringsloven lyder.



3. Du må ikke lyve.

Her kommer vi tilbage til det med ”EU-ansvarsforsikringen”.

Nogle bureauer havde svært ved at fortælle deres kunder, at ”det er et gebyr vi tager, fordi vi har måttet tage et voldsomt øget ansvar, hvis der er noget der går galt”.

Og efter som gebyret – set fra bureauets synspunkt – var udløst af et EU-direktiv, begyndte nogle at mumle om at ”det er noget de har fundet på nede i EU”. Og så blev der opfundet faktureringsbetegnelser som ”EU-ansvarsforsikring”, eller, hvis det gik helt galt, ”lovpligtigt EU-gebyr”(!).



Den går ikke. Det er at vildlede forbrugeren.

Men for at slå det fast med syvtommerssøm. Der er ikke noget galt i at tage gebyrer. I kan have tre gebyrer, eller I kan slå det sammen til et ”ekspeditionsgebyr”. Det væsentlige er, at kunden får det at vide når de får prisen: ”Billetten koster 3.000 kr., og så er der en skat på 3.500 kr. og et ekspeditionsgebyr på 200 kr.”



Til gengæld er der ingen vej uden om at stå ved de gebyrer man tager. ”Kontant” havde ret i at påpege, at det ikke er noget EU har insisteret på at vi skal opkræve. Og at vi skal oplyse det på salgstidspunktet.


Skrevet af