- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Det hvide snit i SAS

Ung debattør lægger ikke fingrene imellem, når han i dag i en artikel bedømmer strategien i SAS. - "Det er som det hvide snit samtidig med, at den sidste pacemaker indopereres."

Unge stud. mag Nikolaj Sadolin, der til daglig studerer nordisk finansiel og strategisk virksomhedshistorie, har lige så lidt som SAS-ledelsen den fuldendte opskrift på, hvordan SAS skal overleve i fremtiden. Tværtimod spår han, at det kan ende med, at patienten helt ånder ud. Det skriver han i et “synspunkt” i dag i Berlingske Business.



Der falder hårde ord undervejs, både til ledelse og medarbejdere, og overdrivelse fremmer forståelsen. Sådan: Strategien vil, når den er gennemført, reducere SAS til noget, der svarer til et sydfynsk busselskab i Danmark, som kører passagerer til banegården i Odense, hvis man ser på SAS` placering i Europa. SAS bliver feeder til Lufthansa og får samme størrelse som Finnair.”





Eller: “SAS værste fjende er de indre fjender. SAS’ flyvende ansatte, som intet mådehold kender og hver gang de ikke får ret, går i strejke og koster deres arbejdsgiver mange millioner.”



Og slutningen: “Anvender SAS – og særligt de flyvende ansatte – pengene fra frasalg, som man hidtil har gjort, nemlig til strejker, og lader flyene stå på jorden, så vil SAS lide en rum stund – for så at ånde helt ud!”

Skrevet af