- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Mange charterturister trods uro

De næste to uger har danske skolebørn vinterferie, og 28.000 danskere vil i den periode rejse på charterferie i udlandet. Det er 5000 færre end sidste år.

”Uroen i mange muslimske lande har betydet, at rejser til traditionelt store vinterferielande som Egypten, Marokko og Tunesien er aflyst.

Selvom hele branchen har arbejdet på højtryk for at skaffe ekstra kapacitet til andre destinationer, har vi ikke fundet hoteller nok til alle, og omkring 5000 er desværre strandet i Danmark,” meddeler Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

De 28.000 der kommer af sted på ferie fordeler sig på fredelige rejsemål med godt klima. Top 5 ser således ud:

1: Gran Canaria, 2: Tenerife, 3: Lanzarote, 4: Thailand, 5: Madeira

Sidste år var Thailand ikke med på top 5 pga. Tsunamien, og i år er det altså Egypten og Tunesien, der må vige pladsen.

Skrevet af