- STANDBY.DK - https://standby.dk -

200 årige Hotel Sønderhav nedbrændt

Brandvæsenet var ikke i stand til at redde Hotel Sønderhav ved Kruså, der blev ramt af eksplosionsbrand.

”Brandvæsenet måtte koncentrere sig om at sikre en ’kontrolleret nedbrænding’, og der er intet tilbage af det gamle hotel”, beretter indsatsleder ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Mads Dammark ifølge b.dk.

 

Brandårsagen kendes endnu ikke, men der er ikke mistanke om ildspåsættelse. Myndighederne hælder til den opfattelse, at der har været tale om en røggas-eksplosion.

 

Der boede ikke nogen på hotellet og der var ingen tilskadekomne ved branden, som brød ud onsdag klokken 17.30, da en nabo slog alarm.

Skrevet af Flemming Juul