- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Terrormistænkt var sikkerhedsmand i Heathrow

En af de 24 som siden sidste uge er anholdt i London mistænkt for at ville sprænge flere passagerfly i luften, arbejdede i sikkerhedsafdelingen for indisk flyselskab i Heathrow.

Indiske Jet Airways, der sidste år åbnede på Heathrow, bekræfter, at det har suspenderet en af sine ansatte, Asmin Tariq.

Han er blandt de 24 som siden sidste uge er anholdt i forbindelse med afsløringen af terrornetværket – og han var ansat i Jet Airways’ sikkerhedsafdeling på Heathrow. Tidligere var han hos et andet Heathrow-firma, G4S.



“Alle hos G4S, herunder de der nu er hos Jet Airways, var clearet af sikkerhedsmyndighederne til at arbejde i Heathrow,” oplyser flyselskabet ifølge ATW-Online.

Skrevet af