- STANDBY.DK - https://standby.dk -

2010 blev et stort charterår

Danskerne var hurtigt på banen igen med køb af charterrejser efter finanskrisen og 2010 blev et forrygende år med ca. 75.000 flere på charterferie end i 2009.

”Vi havde ikke turdet håbe på, at danskerne kom så hurtigt op på niveau igen. Det meste af charterbranchen har haft et rigtig godt år, og for Star Tour blev skolesommerferien i år den bedste i firmaets historie, både målt på antal kunder og indtjening, og det blev året mest positive overraskelse for os”, mener Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

De mest markante tendenser blandt de knapt 1,3 mio. danskere, der var på charterferie i 2010 blev all inklusive, koncepthoteller for børnefamilier og ’forbudt for børn’ hoteller.

”At dømme ud fra salget lige nu, vil jeg mene, at halvdelen af sommerrejserne er væk om halvanden måned. Udsigterne for 2011 er lyse, og vi tror på endnu et stærkt charterår”, siger Stig Elling.

Skrevet af Flemming Juul