- STANDBY.dk - https://standby.dk -

2021 bliver et blodbad i hotelbranchen

Af Petter Stordalen, ejer af Nordic Choice Hotels

Vi er midt i en af de værste globale kriser nogensinde. Landegrænser er lukket og mennesker dør. Resultaterne af det, der nu sker, er uhørte og når dette skrives, ser vi hverken en ende på pandemien eller er i nærheden af at kunne begribe og forstå dens samlede effekter.

Pandemien har ramt overnatningserhvervet hårdt. Et erhverv, hvis virksomhed bygger på mødet mellem mennesker.

Som konsekvens er alle internationale rejser i praksis ophørt; møder, konferenser og kongresser er aflyste og restauranter står gabende tomme. Det indebærer, at indtægterne fra landets virksomheder indenfor branchen i store træk er forsvundet.

Pengene er væk i en branche som for bare ni måneder siden fortsatte med at vokse og skabe nye arbejdspladser, ikke mindst for de, der traditionelt står længst fra arbejdsmarkedet, for eksempel unge og indvandrere. Det er også en branche, der årligt har bidraget med milliarder i skatteindtægter og medfinansieret samfundets fælles velfærd.

Kamp mod manglende indtægter
Og midt i alt dette forbløder overnatningsbranchen, der siden marts har kæmpet mod forsvundne indtægter. For hver måned er konsekvenserne blevet stadig mere tydeligere. Minimumsbemandingen slider på de tilbageværende. Pengekasserne i branchen er for længst tørret ud og belægningsgraden falder.

De som påstår, at krisen er forbi, ved ikke, hvad de taler om. Hvad vi har set indtil nu, er bare begyndelsen.

Næste år kommer det rigtige blodbad. Da skal regningerne betales. Huslejer som virksomhederne har fået henstand med og regningerne fra leverandørerne. Den forhåbning, at vi her i efteråret ville få færre restriktioner og dermed mulighed for stigende indtægter, er de seneste uger blevet skudt i grus.

Sker der ikke noget, så bliver 2021 året med massedød blandt virksomhederne og massearbejdsløshed blandt de unge. Regninger skal betales med penge, der ikke findes. Skal dette undgås, skal der handles nu.

Overnatningsbranchen skal have langsigtede spilleregler, som den kan forholde sig til, og kompensationer for dens indtægtstab fra restriktioner og vejledninger.

Statslige plastre til akutte blødninger
Kort og godt: alle restriktioner skal modsvares af statslige plastre til at stoppe de akutte blødninger.

Vi i branchen forstår, at restriktioner og begrænsninger må være der, men vi kan ikke alene bære omkostningerne til disse omkostninger som pålægges branchen for at begrænse pandemiens vækst. Alle restriktioner skal vurderes ud fra, hvordan mennesker og virksomheder rammes samt rimeligheden i de forskellige tiltag.

Jeg er meget urolig for vores branche og for hvordan pandemien rammer mennesker. Deres uro for at miste deres arbejde og dermed muligheden for at betale husleje og forsørge deres familier fortsætter med at stige. Pandemien skal stoppes, men vi må ikke skabe en situation så tiltagene for at stoppe smittespredningen indebærer endnu mere lidelse og skade.