- STANDBY.DK - https://standby.dk -

USA viger igen tilbage for at afgive magt i flyselskaberne

Drømmen om Open Sky og et fri konkurrence i luftfart har fået et nyt tilbageslag.

Det går som det altid har gået. Der bliver ikke noget nyt omkring europæiske flyselskabers chance i USA. I hvert fald ikke de næste 120 dage, og formentlig heller ikke derefter. Nu har et udvalg i Kongressen fået stoppet et lovforslag om, at udenlandske investorer kan eje mere end 25 % af amerikanske flyselskaber. Det sker som en følgevirkning af sagen om arabisk investering i amerikanske havne.



Udvalget ser ud til at komme igennem med et krav om, at ikke amerikanske interesser fortsat kun må eje 25 procent af et amerikansk flyselskab, og dermed bliver det rimelig uinteressant for europæiske investorer.



Samtidig er det fortsat ikke tilladt for europæiske selskaber at flyve lokalt i USA.



Og den amerikanske regering vil også i fremtiden hjælpe USA’s nødlidende flyselskaber ved at frede dem i kontrolleret betalingsstandsning. Noget som EU har opponeret meget imod.

Skrevet af