Admiral Hotel åbner en lounge i New Yorker-stil.
Loungen er kendetegnet ved rå murstenshvælvinger, voluminøse lædermøbler og elektronisk styret lyd og lys. Designeren bag er Terence Conran.
Admiral Hotel håber, at stedet bliver et event-sted, fordi, gæsterne kan skabe deres eget univers i loungen. Der kan afholdes private fester, hvor man skræddersyr temaet, eller internationale ledermøder, bestyrelsesmøder, pressemøder, produkt- og filmpræsentationer og receptioner. Ved hjælp af væg-til-væg skydedøre kan loungen på bare to minutter ændres fra et møde- eller middagslokale til en bar og dansested.
Før i tiden fungerede rummet som pakhusets korntørringsovn, og det var til samme rum man bragte sårede fra Slaget på Rheden. Den nye lounge har plads til 20-60 mødedeltagere og 48 kuverter til middag samt 100 receptionsgæster.