- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Bagmandspolitet anklager kro-kæde

Udsigt til kæmpebøde til 91 kroer og hotellers fælles selskab for at diktere mindstepriser på overnatninger.

Efter godt et års efterforskning har Bagmandspolitiet besluttet at rejse tiltale mod Danske Kroer & Hoteller, der er en fælles forening og markedsføringsselskab for 91 kroer og hoteller landet over. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Baggrunden er, at foreningen indtil september 2005 forpligtede medlemmerne til ikke at sælge overnatninger billigere end den pris, som Danske Kroer & Hoteller tilbød turister via udenlandske rejsebureauer.

Gjorde de det alligevel, kunne foreningen med vedtægterne i hånden ekskludere synderen. Og den slags aftaler er ulovlige, siger bagmandspolitiet.

Direktør i Danske Kroer & Hoteller Jørgen Christensen forsvarer sig med, at ingen er blevet snydt på grund af kroernes og hotellernes prisaftale. Prisen var i forvejen den laveste på markedet, og at stemple foreningen som kartelmager er ’helt ude af proportioner’, siger han.

Skrevet af