- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ti flyselskaber på vej til de store alliancer

Luftfartsalliancernes skiltemalere bliver aldrig arbejdsløse. En halv snes flyselskaber er under indflyvning til de tre store alliancer, Oneworld, Skyteam og Star. Det viser opgørelse i Take Offs marts-udgave med det store airline-tema.

Efter at have stået stille på medlemssiden de seneste år, er Oneworld på vej med nye medlemmer, Japan Airlines måske allerede i år, Royal Jordanian fra årsskiftet og ungarske Malev næste år.



Hos Skyteam forventes russiske Aeroflot og China Southern Airlines optaget i år – ligesom libanesiske Middle East Airlines har kurs mod alliancen, der har fået spanske Air Europa, Kenya Airways og rumænske Tarom som nye associerede medlemmer.



Hos den største alliance, Star, dækkes der også op til flere rundt om bordet.

I næste måned lander South African og Swiss – og blandt boblerne er Air India samt Shanghai Airlines.

Skrevet af