- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Fagforening beklager SAS fremgangsmåde

Det er med til at skabe utryghed hos vore medlemmer, skriver kabinepersonalets forening i et internt brev til medlemmerne, men den sædvanlige skrappe tone er afdæmpet.

Formen angribes, men indholdet afdramatiseres i den mail, som CAU i går internt sendte det danske kabinepersonalet. Her understreges det, at fremgangsmåden er med til at skabe utryghed hos medlemmerne, og at der ikke er tale om en forhandlet overtallighedshåndtering. Derfor er det at betragte som en ensidig udmelding fra SAS, og som et skridt for at være på forhånd mod en eventuel overtallighed.



Videre hedder det i meddelelsen fra bestyrelsen i CAU, som mod sædvane ikke er lagt ud på den officielt tilgængelige hjemmeside: “Det er også vigtigt at gøre det klart, at SAS udmelding ikke har noget at gøre med de pågående forhandlinger, men er en følge af de allerede planlagte nedskæringer i produktionen. Vi beklager den utryghed som SAS kommunikationen skaber, men fremgangsmåden må stå for SAS egen regning.”



Mellem linierne i en sådan erklæring kunne tolkes, at de forhandlinger, der fortsat løber og hvor SAS kræver en besparelser på udgiften til det kabinepersonale, der endnu er i arbejde, på mindst 10 til 20 procent, er langt mere sprængstof end udmeldingen i går.



-ejv


Skrevet af