- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SAS billetsalget går strygende

"Vore fly er fyldte, og vi mærker ingen tillidskrise, siger SAS pressechef Jens Langergaard til Take Off, mens SAS fortsat er i venteposition. - Før man får svar fra Vilnius sker der ikke noget.

Endnu er der ingen konkrete oplysninger om, hvornår SAS igen går i luften med Q 400. Det forventes at ske gradvist, men det bliver ikke i september. Alle dele ved landingsstellet, inklusive næsehjulet, skiftes ud. Dernæst venter man på havarirapporten fra Vilnius, som mærkeligt nok endnu ikke er kommet.



Til undersøgelsen om danskernes tillid siger pressechef Jens Langergaard til Take Off: “Selvfølgelig får vi ridser i lakken, når noget sådan sker. Vi har ikke skjult noget, og vi tager flere forbehold, før vi igen flyver, end noget andet flyselskab.



Vi har trods alt været ude for to havarier, og vi må nøjagtigt vide, hvad havarirapporterne siger. Derfor sker der ikke noget med genoptagelse af normal trafik, før vi får svar fra Vilnius.



Med hensyn til tilliden, da går billetsalget til vore andre ruter glimrende. Vi mærker bestemt ikke noget tillidskrise, slutter Jens Langergaard.

Skrevet af