- STANDBY.DK - https://standby.dk -

DFDS promoverer Østengland

DFDS Seaways udgiver en destinationsguide, som præsenterer nogle af Østenglands mere ukendte og overraskende attraktioner.

Østengland er den del af Storbritannien, som ligger tættest på Danmark – ikke længere borte end en sørejse med DFDS Seaways. ”Opdag Østengland” præsenterer på hele 32 sider en perlerække af attraktioner, der åbenbarer nye og overraskende sider af det populære rejsemål.

Hvor mange er f.eks. klar over, at verdens mest velsmagende østers kommer fra Østengland? Guiden viser også vej til andre kulinariske specialiteter som øl fra lokale bryggerier, Maldon Sea Salt og Tiptree Marmalade.

Hertil kommer tips til, hvor rejsende bedst kan opleve den særlige østengelske landidyl med landsbyer og blomstrende haver. Andre afsnit omhandler kultur og historie, shopping og særligt børnevenlige attraktioner.

Skrevet af