Norwegian satte ny passagerrekord med tre millioner flere passagerer end året før. Siden starten i 2002 har 130 millioner rejst med Norwegian.
Norwegian satte ny passagerrekord med tre millioner flere passagerer end året før. Siden starten i 2002 har 130 millioner rejst med Norwegian.
2014 havde betydelig kapacitetsvækst, men alligevel en belægning på årsbasis på 81% mod 78% i 2013. Også årets sidste måned var præget af kapacitetsøgning og høj belægning. I december fløj 1.635.596 passagerer med selskabet og belægningen var 81,3% – en vækst på 3,3 procentpoint fra samme måned i 2013. Kapacitetsvæksten (ASK) var på 12% og trafikvæksten (RPK) på 17% i årets sidste måned, mens antallet af passagerer steg med 2%.
”Tre millioner flere passagerer valgte at flyve med os i 2014 end året før, og det totale passagertal kom op på 24 millioner. Særligt i nye markeder uden for Skandinavien ser vi, at mange har prøvet Norwegian for første gang, har kunnet lide produktet og kommer tilbage. Det gør os bedre rustet til at møde en stærkere international konkurrence. England, USA og Spanien er eksempler på markeder med stort passagergrundlag, hvor vores vækst bidrager til at øge fremtidig konkurrencekraft og dermed sikre arbejdspladser,” siger adm. direktør Bjørn Kjos.