- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Klar med norsk actionferie

Norsk Rejsebureau har denne sommer en tur, hvor deltagerne overnatter i telt, og hvor dagene byder på ridning, klatring, fjeld- og brævandring og rafting.

Sommer-Norge har en mindst lige så smuk og skøn natur som vinter-Norge. Og så er der et væld af aktiviteter – cykling, ridning, golf, elgsafari, rafting, rappelling, klatring, paragliding, kiting, jagt, fiskeri, brævandring og motoriserede sportsgrene som gokart, rally og kørsel i offroad-biler.



Norsk Rejsebureau samarbejder med DFDS Seaways om at fragte sine gæster til og fra Norge. Herfra kører de i egen bil.



Norsk Rejsebureau har netop udsendt sit sommerkatalog med alt fra hotel- eller hytteferie i områder, vintergæsterne kender: Geilo, Hemsedal, Skeikampen, Gålå og Beitostølen.

Derudover er der kør-selv-ferier samt ”verdens smukkeste sejltur” med Hurtigruten langs Norges vestkyst fra Bergen til Kirkenes, og undervejs ture ind i lange, smukke fjorde.



En nyhed i kataloget er en ferieform kaldet Nortrek. Direktør Berit Hjorth Rasmussen fra Norsk Rejsebureau:



”Mange vælger ofte at tage på cykel-, kano- eller raftingferie, eller en anden form for aktiv ferie i Norge. Men det er sjældent, man kan prøve alle disse aktive rejseformer på én gang. Det kan man med Nortrek.”

Skrevet af