- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ny prisstruktur hos Cimber Air

Cimber udbyder nu flere enkeltbilletter på dansk indenrigs – og de er billigere på de mindre efterspurgte afgange.

”Da Sterling rykkede ind på København–Aalborg overgik vi til kun enkeltbilletter på denne rute,” siger Cimber Airs salgs- og marketingschef, Bjarne Rasmussen, til Take Off.



Fra denne uge har Cimber ny prisstruktur på alle sine seks indenrigsruter. Der er kommet nye prisklasser, hvor der ”på udvalgte afgange” kan flyves fra 350 kr. til 700 kr. med skatter og afgifter for en enkeltbillet.

Priserne, der varierer pga. af uens lufthavnsafgifter, er kun på Cimber Airs hjemmeside



Cimber har fortsat fuldt fleksible businessbilletter på indenrigs, understreger Bjarne Rasmussen.

”Vi har også valgt den nye prisstruktur for at fylde op på mindre efterspurgte afgange. Vores største rute er Karup–København, som vi flyver op til 13 gange på hverdage i hver retning. Hér er 80 % af passagerer på 20 % af afgangene. Der er stor efterspørgsel på morgen- og aftenfly. Det er derfor afgange midt på dagen, som nu bliver billigere,” siger han.



HB

Skrevet af