- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Kommentaren

Et overskud på trods

Jørgen Lindegaard skal have yderligere en blomst i knaphullet med en succesrig genopbygning af SAS, mener Karsten Madsen.

Når chefer er væk, er deres efterfølgere tilbøjelige til at tage æren for resultaterne, men heldigvis får Jørgen Lindegaard også den sidste fortjente blomst til knaphullet for sin indsats for det skandinaviske luftfartselskab. Skeptikere og kritikere er selvfølgelig ude og fortælle, at indtjeningen ikke er god nok.



Det er den sikkert heller ikke. Og Jørgen Lindegaard har aldrig sagt, at han har gjort arbejdet helt færdigt, men han har lagt et fundament, som den kommende koncernledelse selvfølgelig skal bygge videre på.



SAS skal gerne overleve de løbende strukturforandringer i flybranchen – også når de statslige ejerskaber for alvor bliver sat til debat i det kommende år.



Lidt opmuntret med hensyn til fremtiden kan man være, fordi SAS Danmark fik hevet en overenskomst i land omfattende kabinepersonalet uden konflikter og gene for kunderne. Det bliver udfordringen med at tilpasse virksomheden – uden konflikter og ballade til skade for samarbejdspartnere, kunder og image – Matts Jansson står over, når han sætter sig det sæde Lindegaard for længst har forladt.



SAS-resultaterne skal nok blive bedre, men ikke hvis virksomheden bliver en kampplads. Så er alternativerne for de rejsende ganske mange i denne tid.


Skrevet af