- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Under 100 dage til Take Offs fest for rejsebranchen

Kryds i kalenderen. 27. januar holder Take Off sin store fest for hele rejsebranchen på Hilton Copenhagen Airport. Det er samme weekend som feriemessen i Bella Center. På vor hjemmeside er der allerede nu en bannerreklame for den store fest.

”Take Off skubbede, som tidligere meddelt, årets sommerfest til januar. Det skete for at vi kunne gøre den endnu større og bedre – i anledning af Take Offs 50 års jubilæum næste år,” siger salgs- og marketingschef Jesper Nygaard og fortsætter:



“Vi satser på at endnu flere gæster end tidligere – normalt er der ca. 250 gæster til vor årlige sommerfest. Denne gang tror vi på mange flere, fordi festen falder sammen med den weekend, hvor der er Ferie07 i Bella Center. Dermed kan også mange udstillere være med.”



Der kommer mere information om Take Off-festen i såvel bladet som her på hjemmesiden.


Skrevet af