- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SAS får ringere kreditvurdering

De store vanskeligheder med SAS' problemfyldte Dash 8/Q400-fly får nu de vigtige kreditvurderingsbureauer til at slå alarm. Standard & Poor's sænker sin vurdering af det skandinaviske flyselskab, efter at SAS har opgivet at flyve med Q400-flyene.

Også Moody’s kan være på vej til at ændre sin opfattelse, skriver dagbladet Børsen onsdag.



Nye kreditvurderinger tvinger SAS til at betale højere renter end ellers, og det vil fordyre de mange flyindkøb, som SAS står over for i de kommende år.



SAS har netop i de senere år arbejdet på at få sin kreditvurdering forbedret, blandt andet ved at sætte en lang række datterselskaber til salg, men nu er vurderingerne på vej i den forkerte retning, efter at tre fly er havareret inden for en måned.



»Det her betyder, at virksomheden kommer til at afvige negativt fra de forventninger, vi har haft,« siger kreditanalytiker Andreas Lindahl fra Standard & Poor’s.

Skrevet af