- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Lang dags nat

Et mindre fly fra Continental Airline fra Houston til Minneapolis blev stoppet på grund af uvejr - og derefter forbød amerikansk bureaukrati passagererne at komme ud af flyet før næste morgen.

“Småbørn skreg, toiletter flød over, og pladsen var så trang, at ingen kunne rejse sig og komme op at gå.”



Således beskrives situationen for et fly fra ExpressJet, der fløj en aftenrute fra Houston til Minneapolis for Continental Airlines. Flyet blev tvunget til at lande i Rochester Airport på grund af storm og uvejr over Minneapolis.



Ved ankomsten kunne de 47 passagerer ikke komme ud af flyet, som blev holdt tilbage langt uden for terminalbygningen.



I følge reglerne måtte passagererne ikke komme ud, for de skulle gennem sikkerhedskontrol, for at komme tilbage Og sikkerhedskontrollen var gået hjem.



Flypersonalets tid løb ud, og de gik ind og tog på hotel. Imens måtte man afvente nyt pilothold næste morgen.



En talskvinde fra flyselskabet fortæller til chron.com, at det heller ikke var muligt at give folk lov til at komme ind og strække ud i transithal. Lufthavnspersonalet var gået hjem – og havde låst af.



“Jeg troede vi netop havde fået en lov mod en sådan opførsel mod flypassager,” sagde en professor, som var med flyet og nu vil forfølge sagen.

Skrevet af