- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Swiss klar med nye flyruter

Swiss’ sommerfartplan byder på nye ruter, men også nedskæringer.

I midten af juni vender Swiss efter fem års pause tilbage til Oslo med to daglige flyvninger fra Zürich. Også en rute fra Zürich til franske Lyon samt til Malta er blandt nyhederne i Swiss’ sommerprogram.



På Star Alliance-medlemmets oversøiske rutenet indsættes fra midten af april Swiss’ nye Airbus A330-300 med nyt kabineinteriør; i første omgang på ruten til New York.



Som tidligere oplyste dropper Swiss strækningen mellem brasilianske Sao Paulo og Santiago i Chile, men flyver fortsat til Sao Paulo. På samme måde stopper Swiss 26. april Bangkok-rutens forlængelse til Singapore.



Og over sommeren fjerner Swiss en ugentlig flyvning fra Zürich til Boston, Chicago, Delhi, Johannesburg, Los Angeles, Miami, Mumbai og Shanghai – som dermed alle får seks ugentlige flyvninger.

Og Swiss lukker mellem Zürich og Tripoli i Libyen.



I årets sommerprogram flyver Swiss til 90 destinationer i 42 lande.

Skrevet af