- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Hæder for handicaphjælp

Dansk turisme fik de tre førstepladser, da Nordisk Handicappolitisk Råd torsdag hædrede initiativer, der gør det lettere at være handicapturist. Ved prisoverrækkelsen gik førstepladsen til “Tilgængelighed for Alle,” der blev etableret tidligere på året af HORESTA, De Samvirkende Invalideorganisationer, Danmarks Turistråd og en række turismevirksomheder. Mærkningsordningen giver handicappede turister mulighed for at undersøge tilgængeligheden, inden ...

Dansk turisme fik de tre førstepladser, da Nordisk Handicappolitisk Råd torsdag hædrede initiativer, der gør det lettere at være handicapturist.




Ved prisoverrækkelsen gik førstepladsen til “Tilgængelighed for Alle,” der blev etableret tidligere på året af HORESTA, De Samvirkende Invalideorganisationer, Danmarks Turistråd og en række turismevirksomheder. Mærkningsordningen giver handicappede turister mulighed for at undersøge tilgængeligheden, inden de tager hjemmefra. Nordisk Handicappolitisk Råd hører under Nordisk Ministerråd.



Andenpladsen gik til ”Ferie i Vestjylland – tilgængelig for alle” og tredjepladsen til Tivolis arbejde for tilgængelighed for handicappede og gangbesværede.



Næstformand i Tilgængelighed for Alle, Torben Kaas fra HORESTA, siger: ”Vores mærkeordning er første af sin art i verden. Dens meget konkrete krav til tilgængelighed i turismens virksomheder, hjælper vores medlemmer til at investere i de rigtige løsninger, når de vil komme handicappede og gangbesværede i møde. Samtidig giver mærket mulighed for meget præcist at signalere til kunderne, på hvilke områder, man kan tilbyde fuld tilgængelighed.”

Skrevet af