- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Endelig: Amerikanerne sparer på bilkørsel


Med en benzinpris på over fem kr. pr. liter, køres der mindre end i en 60 års periode.



Når prisen på benzin når op på fire dollar pr. gallon i Amerika, så tager trangen til at køre lange stræk i egen bil voldsomt af. Så meget i maj, at der ifølge en ny rapport blev kørt 9,6 milliard færre miles end året før.



Det er et fald på 3,7 procent i en måned, hvor trafikken plejer at stige. Faldet tenderer det største fald i en måned i 60 år i USA. End ikke under den store oliekrise først i halvfjerdserne, kom man der ned.



De amerikanske trafikmyndigheder har også konstateret, at der er kørt 29,8 mia. færre miles i årets første fem måneder. Det er et fald på 2,4 procent og harmonerer meget godt med tilbagegangen i flytrafikken.



Selv om det er positivt, at der køres mindre, og at amerikanerne er begyndt at købe mindre biler, skaber det et nyt problem, nemlig manglende beløb til vejfonde til udbedring af veje, bygning af broer etc.



Det bliver vort næste problem, konstaterer flere aviser.

Skrevet af