- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Betal for dit CO2-svineri

Jyllandsposten/Epn.dk har præsenteret udvalgte flyselskabers CO2- udslip og priserne på ”aflad”.

Miljøbevidste flypassagerer skal se sig godt for, når de betaler aflad for CO2-forureningen. Der er nemlig stor forskel på prisen for et ton kuldioxi

Når vi læner os tilbage i flysæderne og tilbagelægger hundredevis af kilometer på kort tid, forurener vi samtidigt miljøet langt mere, end hvis vi havde valgt et andet transportmiddel.



Hvis man vil rejse med god samvittighed, tilbyder en række hjemmesider derfor, at man kan betale for neutraliseringen af den store mængde CO2, man har lukket ud. Pengene går til projekter, som mindsker udledningen af klimagasser. For eksempel ved at producere vedvarende energi eller plante skove rundt omkring i verden.



Ifølge en undersøgelse foretaget af Informationscenter for Miljø og Sundhed viser det sig imidlertid, at der for den samme flyrejse kan være store forskelle på prisen for CO2-neutraliseringen . Det afhænger helt af hvilken hjemmeside, som flyselskabet eller man selv vælger at bruge. Samtidigt er der meget blandede bud på, hvor meget CO2-forurening den enkelte passagerer egentlig er skyld i.



“Som miljøbevidst forbruger, der gerne vil kompensere for flyrejsen, er man på herrens mark, når man skal vælge, hvilken hjemmeside der er bedst,” siger Jacob Sørensen, miljø- og sundhedsfaglig medarbejder hos Informationscenter for Miljø og Sundhed.




Skrevet af