Brede forlig godt for trafikpolitik
Karsten Madsen mner det er den omvendte verden, når Dansk Folkeparti nu vil lukke Socialdemokraterne ind i varmen i det store trafikforlig.
Politisk set er det lidt i den omvendte verden, når Dansk Folkeparti nu vil lukke Socialdemokraterne ind i varmen i de store trafikforlig. Partiet var oprindeligt ganske tilfreds med næsten at være alene med regeringen – også i disse spørgsmål, hvor de radikale mærkeligt nok blev en del af forligskredsen.
Det lille midterparti ville frigøre sig fra socialdemokraterne. Det var, mens Marianne Jelved var partiets leder. Trafikpolitikken skulle bruges til at manifestere de radikales selvstændighed. Og den var virkelig velegnet. For i denne grundlovs tid havde trafikinvesteringer været afgjort efter studehandler foretaget af en mafia bestående af magtfulde politikere fra VKS – suppleret i Arne Melchiors tid af CD.
De radikale var udrangeret. Deres miljøbaserede modstand mod brobyggerier og motorveje umuliggjorde partiet som en del af forligskredsen.
Men de radikale satte sig ved bordet. Socialdemokraterne ville ikke være med. Man ville vise, at regeringen baserede sig på en VKO-blok. Og rasende blev de socialdemokratiske trafikpolitikere, da de indså, at de havde handlet uden at tage de radikale i ed. For de sagde ja tak til at være en del af de bestemmende politikere over de mange trafikmilliarder.
Nu er paradokset, at Socialdemokraterne er på vej ind i varmen. Hjulpet af Dansk Folkeparti i rollen som den barmhjertige samaritan, der gerne vil vise alverden, at de ikke er hverken gift eller forlovet med regeringen. Og S siger ja tak.
Mærkeligt at tænke tilbage på, at det kun er seks år siden, at daværende statsminister Nyrup sagde, at partiet med sit livssyn aldrig ville blive stuerene!
Men når alt det er sagt er det godt for trafikpolitikken med dens milliardinvesteringer, at den bygger på et bredt forlig, hvor både de nuværende regeringspartier og socialdemokraterne indgår.
Dermed undgår Danmark en zig-zag kurs med de tunge økonomiske dispositioner.
Og skal socialdemokraterne inddrages er tidspunktet velvalgt. Om kort tid kommer infrastrukturkommissionens rapport om, hvor der skal bygges veje, havne, lufthavne og jernbaner. Socialdemokraterne på frihjul i sådan en kompleks sag vil ikke blive et smukt syn. Der siger al sund fornuft, at de store partier alle skal inddrages. Det giver den stabilitet, som trafikpolitikken har brug for – og det øvrige erhvervsliv kan investere i tillid til at trufne aftaler ikke ændres ved regeringsskifte.
Men morsomt er det, at det er DF, som skal sikre den alliance.