"Stora förväntningar när Mats tar plats," sagde svenskerne - se hvordan det gik i Take Offs krystalkugle ved årsskiftet.
Af Ejvind Olesen
DE MYLDREDE ind i mødelokalet på Frøsundavik mandag 8. januar. De havde fejret 13. dagen, eller Hellig Tre Konger, i weekenden, og nu kaldte arbejdet igen i den svenske hovedstad i SAS hovedkvarter. Der måtte trods alt være sparet lidt ekstra energi om i løbet af de to uger ferien havde varet.
Den ny koncernchef Mats Jansson skulle for første gang afsløre sin inderste tanker og følelser for ledergruppen fra såvel Stockholm, som den indkaldte fra Norge og Danmark. “God start på rejsen,” havde luftfartsfunktionærenes formand, Nicolas E. Fischer, i Danmark skrevet i en hyldestartikel i Inside SAS til jul. “Du skal have tak for, at du er villig til at gå rundt og møde kolleger og tale med os, der hvor vi arbejder. Det opfatter vi som uhyre positivt,” skrev Nicolas, og lod som om han havde glemt, at det havde Jørgen Lindegaard også gjort i den varme sommer inden han tiltrådte for fem år siden.
Det lød bare så godt, men brevet fastslog også “Det vil givetvis opstå situationer, hvor vi som medarbejdere er uenige i ledelsens dispositioner. Det er en del af et anerkendt system, hvor vi arbejder sammen og samtidig repræsenterer delvis modsatrelaterede interesser,” hed det videre i det åbne brev.
“Hvad mente han mon med det ?” tænkte Mats. “De danskere var nu ikke altid lette at forstå. Det var vel ikke lønkonflikter og strejker, han tænke på. Dem havde han hørt så meget om fra Danmark. Nu gjaldt det om at holde tungen lige i munden. “
Det ærgrede ham i og for sig lidt, at det ikke var en svensker, der havde skrevet en velkomst. Det havde vel været rimeligt efter fem år med dansk koncernchef. Og nu skulle danskerne nok få lov at mærke, hvem der bestemte.
Han havde egentlig lovet sig selv, at han også ville være populær i Danmark. Derfor havde han også Jan Carlzons bog “Riv pyramiderne ned” liggende på sit natbord. Nu forbandt han trods alt mere pyramider med Egypten end med Danmark, men han havde da hørt om sin forgængers succes – i hvert fald i begyndelsen.
Mats havde tænkt meget på om det overhovedet kunne lade sig gøre at blive lige populær i alle tre lande. Der skulle ikke være landskamp, havde de sagt til ham ved ansættelsen. Hvordan kunne de sige det i et år, hvor Danmark to gange skulle møde Sverige i kampen for at komme til VM i fodbold ? Han havde tænkt en hel del over det med sproget i et globalt samfund. Men hvad med Norden ? Regnede danskerne mon ikke med, at de kunne forstå ham. “Det skal du ikke tænke på,” havde formand Egil Myklebust sagt ved ansættelsen. “Danskerne hører alligevel aldrig efter, og de gør præcis det de selv vil.”
I det første pressemøde havde Mats fastslået ” at han satte højt, at SAS altid stod for sikkerhed, punktlighed og komfort.” Senere havde han egentlig fortrudt de to sidste detaljer, da han havde erfaret, hvor svært SAS havde ved at holde fartplanerne, og da han for en ordens skyld havde prøvet at rejse bagerst i flyet fra København til Bergen (inkognito naturligvis) viste han også lidt om komfort hos sit nye selskab.
“Jeg tror på det gode eksempel, og jeg vil sætte fart på beslutningsprocesserne og gennemføre dem baseret på langsigtet strategi,” havde han også sagt. Han håbede ikke, at ret mange havde bidt mærke i det, for han var blevet klar over, at der nu krævedes nogle hurtige beslutninger.
I DAG VAR SÅ dagen. Dagen, hvor han som en anden statsminister skulle afgive sin erklæring om forventninger og planer for fremtiden. Men, han havde vedtaget, at han ville starte lidt blødt. “Hvad kunne I egentlig selv tænke jer?” spurgte han forsigtigt. Ligesom for, at de kunne lære hinanden at kende.
“Jeg vil gerne have nogle flere direkte ruter fra København,” sagde Susanne Larsen chef for SAS i Danmark. “Jeg vil gerne have nogle flere fra Oslo, vi har snart ikke nogle tilbage. De har også taget New York fra os,” sagde Johnny Skoglund fra Norge.
“For vi ikke snart nogle flere fly til interkont ?” spurgte Lars Lindgren. Han var godt træt af, at hver gang det var lige ved, så blev der fremsat nye sparekrav. Om det så var hans flat bed på hele flåden af Airbus A 330, så var det blevet udsat igen og igen.
“Jeg kunne da godt tænke mig, at vi blev lidt flere medlemmer i Star Alliance,” sagde Alliance direktøren. Så længe vi ikke er 50 i familien, ser jeg ingen problemer forude. Netop nu forhandler jeg i bedste atmosfære med Senegal Airways
Men det svenske svar overraskede ham den ny koncernchef: “Vi vil gerne skære lidt ned. Vi har nu så mange direkte ruter ud fra Stockholm, Gøteborg, Borlänge, Malmø, Åre, Båstad. Luleå og Kiruna, at vi simpelthen ikke magter flere. Lad os dog få lov at slappe lidt af,” sagde svenske direktør Ehrling
MATS VAR i vildrede. Det havde han ikke regnet med. Og han, som havde skrevet alt ned i sin lille bog om, hvad der kom til at ske. De ville blive ret så overraskede, ville de. Den seneste udvikling krævede et lille pusterum.
“Vi mødes igen i morgen – indtil da godt nytår til alle.”
Nu ventede de alle spændte – og det gør vi også !
Godt nytår fra Take Off.