- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Med Air Greenland til USA

Første direkte flyvning mellem Grønland og USA.

Air Greenland planlægger næste forår at starte direkte flyvninger mellem Baltimore og Kangerlussuaq Airport, på Grønlands vestkyst.

Det bliver et af de første, måske den første direkte forbindelse mellem Grønland og USA.

Kangerlussuaq er i dag Grønlands mest trafikerede lufthavn og er mere et transitområde end en traditionel grønlandsk by. Fra Kangerlussuaq er der mulighed for flyveture ud i landet. Sisimiut og Ilulissat ligger ikke langt væk, ligesom en tur til Nuuk også kan arrangeres. For de fleste er Kangerlussuaq det første møde med Grønland.

Fra Kangerlussuaq kan bl.a. arrangeres “safarier” med mulighed for at opleve nogle af de 3500 moskusokser, der lever i området. Desuden kan ses polarræve, polarharer, rensdyr, jagtfalke og andre fugle. I Kangerlussuaq er også svømmehal, sauna, spa, solarium og en 18-hullers golfbane og minigolf.

For de fleste er Kangerlussuaq det første møde med Grønland. Kangerlussuaq er omgivet af en smuk natur og et rigt og særegent dyreliv.

Kangerlussuaq var tidligere amerikansk base, og man kan leje både cykler, knallerter, heste eller biler. Et af de mere usædvanlige tilbud er fisketure med helikopter.

Air Greenland har hyret Aviareps som U.S. general sales agent.

Air Greenland flyver i øjeblikket i Grønland og mellem Danmark og Grønland.

Skrevet af