- STANDBY.DK - https://standby.dk -

DFDS: Stor glæde over udvikling i Seaways

Smertensbarnet Seaways er efter flere år med faldende passagertal nu atter på vej tilbage i form, og derfor fremhæver DFDS-topchef Niels Smedegaard netop denne del af forretningen, når han ser tilbage på årets første seks måneder.

Passagerskibene i DFDS Seaways, der blandt andet tæller ruten København-Oslo, oplevede en passagerfremgang på to pct. i halvåret – og tre pct. når man ser bort fra ruteændringer. Syv ptocent pr. afgang.



– Jeg er særligt glad over udviklingen i DFDS Seaways. Vi har igangsat en lang række aktiviteter, som nu viser sig at give resultater. Hvor vi sidste år havde tilbagegang i Seaways, så er der nu fremgang at spore også her, siger Niels Smedegaard med henvisning til, at det også er gået godt for koncernens fragtaktiviteter i Tor Line.



Af regnskabet kan man se, at ruten fra Bergen til England, der blev overtaget fra et norsk rederi, har haft problemer på trods af bedre og større skib på ruten. På grund af lavere aktivitet har resultatet været skuffende. Vintervejret har været barskt på den overfart i vinter, og det har ført til aflysninger.



Koncernregnskabet viste et flot resultat og fører til opjusteringer. DFDS venter en vækst i omsætning for hele året på 10 procent. Halvsårsrapporten skaber baggrund for et resultat før skat i år på op mod 500 mio.kr. Det er omkring 60-70 mio. kr. mere end forventet.


Skrevet af