Mandag den 22. januar fejrer Take Off, Nordeuropas ældste rejsemagasin, 50 års jubilæum. I hele ugen er der aktiviteter, kulminerende med årets største fest for hele rejsebranchen på Hilton Copenhagen Airport.
”Vi vil løbende røbe, hvad jubilæumsugen vil byde på, men der bliver mange aktiviteter. Bl.a. har vi en stor udstillerlounge på Ferie-messen i Bella Center, hvor der alle tre dagene vil være aktiviteter,” siger, Jesper Nygaard Salg- og marketingmanager, hos Take Off.
Loungen kan besøges af udstillere.
Og i selve Centerhallen vil Take Off-standen have mange aktiviteter der symbolisere at der er jubilæumsuge.
Lørdag den 27. januar er der plads til cirka 300 gæster som kan feste igennem når Take Off på Hilton Copenhagen Airport i samarbejde Hilton og andre sponsorer åbner dørene til årets største rejsebranchefest.
“Og rejsebranchen ved efterhånden godt, at vi fylder rundt, for de første sponsorater og ”til lykke til Take Off-annoncer” er modtaget,” siger Jesper Nygaard.