- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Advarer mod billige rejseløsninger

For at spare få hundrede kroner risikerer gæster et forstadshotel - frem for et hotel i down town.

Mange ender på billigere hoteller i de store byers forstæder, når de lokkes af nogle rejseudbyderes lidt lavere priser til populære storbyer, oplyser MyTravel.



”Danske ferierejsende lader sig ”flytte” af besparelse på 200 kr. Men de glemmer årsagen til den lavere pris, der ofte skyldes billigere hoteller i forstæderne til storbyerne,” siger direktør i Spies, Jan Vendelbo.



Et eksempel er et hotel i London-forstaden Chingford. En weekend her koster ca. 200 kr. mindre end et ophold i centrum af London. Men besparelsen er hurtigt slugt med ca. 150 kr. i taxi eller 80 kr. med tog og bus for at komme til f.eks. Oxford Street.



MyTravel har lavet en ”checkliste” til storbygæster, der ønsker optimal storbyferie til bedste pris:



Check hotellets beliggenhed i forhold til området.

Undersøg prisen på den lokale transport.

Sammenlign hotelstandarden.

Bestil i god tid. Billige billetter bliver ofte solgt hurtigt.

Bestil fly og hotel samlet, det giver ofte bedre totalpris. Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden dækker kun ved køb af mere end en ydelse, f.eks. fly og hotel, hvis rejsearrangøren har adresse i Danmark.

Skrevet af