- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ny flyrute til Tasmanien

Nu kommer der også flyforbindelse mellem kronprinsesse Marys fødeø, Tasmanien, og sydaustralske Adelaide.

Det australske lavprisselskab Virgin Blue åbner 2. november den første direkte rute mellem Adelaide, hovedstad i South Australia, og Tasmaniens hovedstad Hobart med i første omgang tre ugentlige flyvninger.



Men allerede fra begyndelsen af næste måned får Virgin Blue daglige direkte flyvninger fra Sydney til Hobart samt fra Sydney til Launceston, Tasmaniens næststørste by.



I øvrigt åbner Virgin Blue endnu en ny rute mellem netop Adelaide og Alice Springs fra 31. oktober. I første omgang med fire ugentlige flyvninger, planen er daglig betjening. Fra Adelaide flyver det jomfruelige selskab i forvejen til Brisbane, Canberra, Hobart, Launceston, Melbourne og Sydney.



Det er i øvrigt fra Adelaide at toget The Ghan kører til Alice Springs, en tur som kræver én overnatning. I februar i år blev produktet cirka fordoblet i længde, da yderligere 1.420 km. kom på fra Alice Springs i midten af den australske outback til den nordlige havneby Darwin i delstaten Northern Territory.



Turen fra Adelaide til Darwin med det op til én km. lange tog tager nu to døgn. Se hjemmesiden for Great Southern Railway: gsr.com.au

Skrevet af