Det forhindrer imidlertid ikke, at arrangørerne kunne tænke endnu mere moderne, men tilslutningen har siden starten svinget mellem 800.000 og 1,2 mio. passagerer om året, og det gør den stadig. - Burde charterrejsen hedde noget andet?
Af Ejvind Olesen
DER ER LØBET meget vand i Middelhavet siden Simon Spies købte de første charterpladser hos Nina Holm i Aero Lloyd i 1958 til Mallorca. På mange måder blev Danmark førende som charterland på grund af pionererne Simon Spies og pastor Eilif Krogager.
Charterbegrebet opstod direkte som en følge af ruteselskabernes monopoler. Hvis SAS sagde nej til trafikministerierne i de tre lande, så sagde ministeriets også nej til ønsket om at flyve til nye rejsemål. Derfor måtte charterkortet udvides bid for bid, og der blev fundet reserve rejsemål rundt om i verden.
Charterselskaberne måtte ikke flyve til Thailand, så opfandt man Ceylon (nu Sri Lanka). Der blev ikke givet tilladelse til Kenya eller Uganda, så opfandt man Gambia. Barbados blev kun åbnet som chartermål, fordi SAS skulle mellemlande på vej til Brasilien. Charterrejser inden for Skandinavien var ikke tilladt.
GRUNDLAGET for hele begrebet charterrejse var, at gruppen skulle følges ud og hjem. En overgang var det også et krav, at der skulle være mindst halvpension med i pakken. Det var et krav, at de samme, der var med flyet ud, skulle med flyet hjem igen. En uge eller to senere.
I DAG ER forholdene helt anderledes efter liberaliseringen. Mange har valgt at tage charterfly på grund af prisen, men kan sagtens klare sig selv. Hvilket flere og flere gør. Alligevel svinger tallet for antal charterrejsende på præcis samme måde som gennem de sidste 30 år.
800.000 i kriseår med stigende brændstofpriser eller terror. 1,2 mio. med ro og højkonjunktur. Sådan var et faktisk også i 2006, netop med det høje tal.
Forleden tog direktøren for Institut for Fremtidsforskning, Johan Peter Paludan, så igen fat på at dødsdømme charterbranchen. Det gjorde han også ved et møde med Danske Rejseskribenter i fjor.
Citat i denne uge fra Berlingske Business: “I dag spiller charterselskaberne groft sagt to roller. Den ene som lavprisselskab, Den anden som specialiseret serviceleverandør, der leverer nicheprodukter til kunderne. Det gælder dykkerrejser og golfrejser eller rejser for familier med børn. Det gør de godt.
Den klassiske charterferie er jo bundtbehandling, hvor man samler en flok feriegæster, flyver dem til et rejsemål, læsser dem ind i en bus, sender dem på fælles udflugter og til grisefester. Den ferieform er på vej ud, hvis den ikke er helt død,” mener direktøren.
Han slutter med at sætte spørgsmålstegn ved i det rimelige i stadig at kalde det charterbranchen. “Måske skulle de bare kalde sig rejsebranchen!”
Må vi godt lige sige, at der altså fortsat er over èn million, som rejser på charterferie om året fra Danmark. At rejsebranchen er mange ting, nemlig alle beskæftiget med ferie, transport, hotel, camping, turisme, cruise og meget, meget mere.
Et mere fantasiløst forslag skal man lede længe efter.
Rør ikke ved min gamle charterferie, men moderniser den. Forslag følger.
I øvrigt er det ikke gamle charterfly, men meget nye. My Travel og Sterling har en af Europas mest moderne flyflåder.
Hvad mener du – er begrebet charterbranchen dødt?
Svar i quick poll