- STANDBY.dk - https://standby.dk -

3.000.000 med Norwegian på London-rute

Norwegian har rundet en milepæl med tre millioner passagerer på ruten mellem København og London-Gatwick. Det er en af Norwegians populæreste ruter for både fritids- og forretningsrejsende med seks daglige afgange.

Norwegian har rundet en milepæl med tre millioner passagerer på ruten mellem København og London-Gatwick. Det er en af Norwegians populæreste ruter for både fritids- og forretningsrejsende med seks daglige afgange.

Tre millioner passagerer har nu fløjet på ruten siden åbningen i 2009. London-ruten var en af de første fra basen i København, hvor Norwegian i dag har flyvninger til 60 destinationer verden over.

Ruten er ikke kun populær for turister, der vil opleve København og Londons mange attraktioner. Begge hovedstæder har også mange forretningsrejsende, der benytter ruten hver dag. Norwegian har oplevet en markant stigning i antal forretningsrejsende, hvor knap 30% flere virksomhedskunder vælger det norske flyselskab på London-ruten sammenlignet med sidste år.

Norwegian flyver til 40 destinationer verden over fra London-Gatwick. Flere af de direkte flyvninger fra København til London korresponderer med langruterne herfra, hvilket giver endnu flere rejsemuligheder. Norwegian har blandt andet lanceret nye langruter til Denver, Seattle, Chicago og Austin i USA samt Singapore og Argentina fra London-Gatwick i 2017.

Scandic henter kommunikationschef i Norwegian

Boeing har leveret 150 fly til Norwegian

10 år med Norwegian Reward