- STANDBY.DK - https://standby.dk -

3 gange dyrere med SAS

Fra Århus til København kl. 9.00 for 338 kr. med Cimber Sterling og kl. 9.05 for 1.075 kr. med SAS.

JP Århus har tjekket flypriser på ruten fra Århus til København og opforderer flykunder til at være meget opmærksomme på den aktuelle pris som kan svinge utroligt meget, skriver jp.dk.

 

Pristjekket gælder for mandag den 28. september og gælder fly med afgang til København kl. 9.00 og kl. 9.05. Første afgang er med Cimber Sterling, hvor billigste pris i går var 338 kroner. Ved afgangen fem minutter senere med SAS, var den billigste pris i går 1.075 kroner.

 

Cimber Sterling opererer med fire prisgrupper, mens SAS har tre. De billigste billetter hos Cimber kan hverken ændres eller annulleres, mens det kan lade sig gøre hos SAS mod et gebyr. riserne hos begge selskaber varierer, alt efter hvornår på dagen der er afgang.

 

Cimber Sterling forklarer prisforskellen med lavere omkostninger end SAS, mens SAS fastslår, at priserne fastsættes på baggrund af udbud og efterspørgsel og ikke beror på højere omkostninger hos SAS.

Skrevet af Flemming Juul