- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Cimber Sterling vinder fortsat passagerer på Aalborg-ruten

De sidste måneders stigende vækst på Cimber Sterlings rute mellem Aalborg og København fortsætter. Ifølge selskabet måske fordi man er et dansk flyselskab…

Der er tale om mere end en fordobling af antallet af passager fra marts sidste år til marts i år på Cimber Sterlings rute mellem hovedstaden og Aalborg.



”Konkurrencen på ruten er meget hård, så vi er meget glade for, at ålborgenserne vælger os frem for vores konkurrenter,” siger salgs- og marketing direktør i Cimber Sterling, Bjarne Rasmussen, og fortsætter:



”Fremgangen mellem Aalborg og København i et generelt nedadgående marked viser, at de rejsende på ruten har en præference for Cimber Sterling. Jeg tror, at det har betydning, at vi er en 100 % danskejet virksomhed – og at vores besætning er dansk.”



Cimber Sterling melder om en stigning i passagertallet på 85 % fra marts 2008 til marts i år mellem Aalborg og København. Fra 11. maj begynder Cimber Sterling at flyve to ekstra daglige rundture på ruten.



Med over 900.000 passagerer er Aalborg-København den største indenrigsrute i Danmark. Udover Cimber Sterling flyves den også af Norwegian og SAS.


Skrevet af