Fra flere sider har Sterling fået ros for sit initiativ med et valgfly med debat undervejs over Danmark, men andre har været kritiske og kaldt det miljøfråds.
Der var politikere med fra de fleste partier, da Sterling i denne uge gik i luften med et valgfly, som modspil mod de mange valgbusser på landjorden. Noget tyder på, at de tekniske vanskeligheder, som måtte komme i et fly med valgkamp over højtaleranlægget, var store. Det mente i hvert fald BT`s reporter. Men både transportministeren og Københavns Lufthavns adm. direktør udtalte sig positivt om forsøget for på den måde at diskutere luftfartens problemer med afgifter og CO 2 udstødning.
Vi spurgte læserne her på siden, om det var forkert af Sterling af hensyn til miljøet at arrangere valgkamp i luften. Det svarede 46 procent ja til. Det tal steg efter flyvningen. 54 procent af de 707 stemmer mente til gengæld ikke der var noget galt i den ide.