- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flydende hotelskib tættere på

Det norske byggeselskab Coastal Construction Project må vente endnu en tid, før det ved, om det må placere et flydende hotelskib ved Hanstholm havn.

Havnens bestyrelse sagde i går ja til, at der kan arbejdes videre med projektet, på den betingelse at det er lovligt.



– Vi vil have undersøgt, om et flydende hotelskib er i overenstemmelse med havneloven. Hvis det er tilfældet skal der også udarbejdes en lokalplan for området, siger formanden for havnebestyrelsen, koncernchef Poul Arne Jensen, til P4 Midt-Vest.



Coastal Construction Project i Larvik ønsker at lægge et hotelskib i syv etager og med et par hundrede værelser umiddelbart øst for havnen i Hanstholm.



Hverken Hanstholm Havn eller Thisted kommune vil i givet fald blive involveret økonomisk i hotelskibet.




Skrevet af