Radisson SAS Hotels blev Bedste Hotelkæde i de nordiske lande i undersøgelsen BDRC Nordic Hotel Business Guest Survey 2006. Det er fjerde gang i træk, at denne hæder tilfalder Radisson SAS-kæden.
Undersøgelsen fokuserer på fire nøglepunkter, som udgør måleindekset, oplyser hotelkæden: Uhjulpet kendskab til hotel-varemærker, hjulpet kendskab til hotel-varemærker, hotel der er benyttet de seneste 12 måneder samt hvilken hotelkæde, som ville være førstevalg, hvis man selv kunne vælge.
Undersøgelsens baggrundsmateriale er indsamlet i april blandt 800 nordiske forretningsrejsende.
SAS fik sit første hotel – Royal Hotel – i København i 1960. I dag består Radisson SAS af 190 hoteller i 49 lande i Europa, Mellemøsten og Afrika.
Næste skud på stammen i de nordiske lande, bliver et nyt hotel i Frederiksstad, Slesvig-Holsten, som åbner i januar 2007. I Trondheim, Norge er der ligeledes et nyt projekt på tegnebrættet.