- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Rasende græske hotelværter nægtede at give krakket charterselskabs gæster deres pas

Garantifonden måtte have hjælp fra den danske ambassade i Athen til at få passagererne fri, da Dinos Rejser gik ned - Især svært på de mindre græske øer.

Det gik ikke helt så let, som Rejsegarantifondens folk havde håbet, da Dinos Rejser krakkede. Hjemrejsen voldte problemer i Grækenland, fordi hotelejerne var rasende over deres tab ved krakket og præsenterede i flere tilfælde Fonden for forhøjede kontrakter til indløsning. Et er en kontrakt med et bureau i funktion, noget andet priserne på den officielle prisliste.



“Derfor måtte vi i flere tilfælde af med større beløb. Der var ikke så megen tid til forhandling. Flere hotelværter var så rasende, at de ikke ville give folk deres pas tilbage. På de mindre øer er alle jo i familie. Buschaufføren og færgeselskabet for eksempel. Vi har fået en fortræffelig støtte af den danske ambassade i Athen. Vi kunne naturligvis ikke acceptere, at de danske gæster skulle tages som gidsler,” siger formanden for Garantifonden Bent Mebus til Take Off.



“Det blev også dyrere at få Joy Travels gæster hjem, end det så ud til i første omgang. Derfor er det nok tvivlsomt om Henning Brundsteds egen garanti på 2,5 mio. kr. rækker til at dække hele tabet. Sådan så det ellers ud i første omgang.”



Læs også “Garantifondens stramme regler holder”, hvor tre fjerdel af læserne i quick poll ønsker yderlige stramninger.



-ejv




Skrevet af