- STANDBY.DK - https://standby.dk -

EU-parlament diskuterer EU-regler.

Forleden var det Dansk Folkepartis Mogens Camre, som rejste sagen, men når Europaparlamentet i aften i Strasbourg konfronterer EU-kommissionen med deres utilfredshed med de skærpede regler for flysikkerhed, som Kommissionen vedtog i efteråret 2006, står

Parlamentarikerne er ikke blot utilfredse med de nye restriktive regler, der påbyder flyrejsende at pakke små tuber tandpasta, deodoranter og lignende i gennemsigtige plasticposer. Utilfredsheden drejer sig især om den proces, som håndbagagereglerne blev vedtaget under.



Reglerne er nemlig fastslået i et bilag til flysikkerhedsreglerne, som blev vedtaget i et embedsmandsudvalg.



Og det er for dårligt, at noget så vigtigt er omgærdet af hemmelighedskræmmeri, mener Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU. Han kritiserer, at ingen folkevalgte politikere er blevet hørt i sagen.



De nye bagageregler er vedtaget som led i kampen mod terror.



EU-politikeren Søren Søndergaard mener ifølge Politiken ikke, reglerne yder nogen beskyttelse mod terror.



»Jeg skal ikke give terrorister gode ideer, men jeg kunne da nemt fortælle dem, hvordan man bringer et fly ned – både med og uden tandpasta. Reglerne er sikkert indført, fordi det skal se ud som om, alt er sikkert, men hvis en terrorist virkelig vil lave en terroraktion, er det altså ligemeget, at man tager hans tandpasta fra ham. Folk kan jo lave terror, hvor de vil. Igen: jeg vil ikke give gode idéer, men med de køer, der efterhånden er i lufthavnene, kunne man jo slå langt flere ihjel ved at sprænge en bombe i køen. Det, man reelt har gjort, er at skabe en masse gener uden at have reel kontrol«, siger Søren Søndergaard tidl. folketingsmedlem for Enhedslisten, men repræsenter Folkebevægelsen mod EU i Europaparlamentet.

Skrevet af