Bureauet i Hjørring har øget omsætningen med 40 procent på bare et år med kør-selv-ferie.
I løbet af det sidste år har DTF Travel i Hjørring ansat 20 nye medarbejdere og øget omsætningen med 40 procent til pænt over 200 mio. kr. Til gengæld bremser man nu ifølge Børsen lidt op, fordi indtjeningen skal følge med. Den blev på 6,4 mio. kr. som et nettoresultat i fjor. Det er trods alt begrænset, hvor meget man kan tjene på at booke hotel til kør-selv-kunder.
Der er nu 120 ansatte i det aktive bureau i Hjørring.