- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Avis fjerner landegrænser for storkunder

Biludlejningsselskabet Avis videreudvikler sin skandinaviske organisation og udnævner salgsdirektør Philip Schack til ansvarlig for selskabets internationale storkunder.

Hensigten er at gøre det lettere for de kunder, der opererer i alle tre lande.

Avis er det første selskab i branchen, som organiserer sig helt skandinavisk overfor sine store kunder.

De sidste par år har selskabet udviklet sig fra at være tre uafhængige selskaber i Norge, Sverige og Danmark til nu at være et fuldt integreret skandinavisk selskab.

Philip Schack, som er salgsdirektør i Danmark, får den vigtige opgave at varetage de store skandinaviske kunders behov, uanset i hvilket land deres Travel Managers sidder.

”Ved at give kunderne én kontaktperson, vil vi gøre det nemmere for dem. Dertil kommer, at vi selv kan få glæde af den kompetence og de erfaringer, vi får, ved at én person får overblik over alle tre lande”, påpeger Philip Schack.

Skrevet af