- STANDBY.DK - https://standby.dk -

DSB tabte udbud om norsk togdrift

Det norske NSB blev valgt foran såvel den danske byder som franske Connex.


Det var udbuddet af den relativt lille jernbanestrækning Gjøvik-banen, som gik DSB’s næse forbi, da den norske trafikminister skulle vælge mellem tilbuddene. DSB havde ellers satset kraftigt på at vinde udbuddet af togdriften på banestrækningen, som har en omsætning på omkring 150 mio. kr. om året, skriver Berlingske.dk. Således havde DSB regnet med, at overtagelsen af driften af Gjøbik-banen skulle være det danske togselskabs brohoved for en videre ekspansion i det norske.

Hos DSB undrer koncerndirektør Søren Eriksen sig over, at man tabte udbudsrunden: ” Vi kan konstatere, at NSB var noget billigere end os, men vi ønskede ikke at løbe nogen risiko ved at gå længere ned i pris, end vi gjorde. På alle øvrige områder end pris var DSB med helt fremme”, siger koncernchefen til danske nyhedsbureauer.

Skrevet af