- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Bedøves og berøves

Antallet af tilfælde, hvor campister bliver bedøvet og berøvet, er stigende. Dansk Camping Union vil have klarhed over problemet.

Ifølge informationschef i Dansk Camping Union, DCU, Jørgen Fröhlich, har der de seneste år været flere og flere tilfælde, hvor campister i det europæiske sommerland tilsyneladende er blevet bedøvet med gas, før de er blevet bestjålet.



Derfor gør DCU klar til i samarbejde med eksperter fra Rigshospitalet at lave et forsøg, hvor et par af unionens egne medarbejdere udsættes for bedøvelsesgas i en campingvogn.



I samme ombæring vil DCU teste effektiviteten af de såkaldte narkosealarmer, som muligvis ikke giver køberne andet end falsk tryghed.



Jørgen Fröhlich understreger, at risikoen for at blive bedøvet og frarøvet på campingturen efter hans vurdering ikke er overhængende.

”Men det er klart, at når vi vil udsætte vores egne medarbejdere for det her, så er det fordi, vi tager problemet alvorligt som forbrugerorganisation,” siger han.

Skrevet af