- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Danmarks ældste hotel skifter ejer

I går fik medarbejderne på Hotel Dagmar i Ribe at vide, at den nye ejer af det charmerende hotel er Danske Hoteller, som nu har 12 hoteller.

4-stjernede Hotel Dagmar i Ribe var ejet af Leif Gilbert Petersen, som efter mange års ejerskab nu har solgt til Danske Hoteller.



Hotellet har 50 værelser og kan føre sin hoteldrift tilbage til år 1800 i bygningen, som er opført i 1581.



Hotellet, som er genbo til domkirken, har i Leif Petersens ejertid gennemgået en omfattende renovering, med dyb respekt for bevarelse af det unikke i ejendommen, oplyser Danske Hoteller.



Hotel Dagmar bliver det 12. hotel, der drives af Danske Hoteller.






Skrevet af