- STANDBY.DK - https://standby.dk -

40 tons østrigsk sne til Århus

Denne weekend bygger bl.a. Østrigs Turistbureau skibakke midt i Århus.

40 tons sne fra et af Østrigs bedste skiområder, Sölden, blev i nat kørt til den jyske hovedstad. Her bygges en seks meter høj, 35 meter lang og 8 meter bred skibakke på Bispetorv, så det lørdag er muligt at stå på ski midt i Århus. Instruktører fra Den Danske Skiskole udlåner udstyr og giver gode råd.



Skievent ’06 arrangeres af Østrigs Turistbureau og Dansk Skiforbund i samarbejde med Snowstorm.dk og Århus Cityforening.

Se programmet for skibakken på: skievent.dk



I øvrigt melder Øster Lindets skirejsebureau, Ski-Kompagniet om boom i salget af skirejser med fly og tog:

”Vi er 20 % over salget i forhold til sidste år, og rejser med fly og tog slår alle rekorder,” siger Øster Lindet-gruppens direktør, Kirsten Wichmann.



Ski-Kompagniet, der også deltager i weekendens skievent i Århus, har i Østrig denne top 3: Schladming, Wagrain og Badgastein.

Skrevet af