- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flyselskaber i hundeslagsmål om lufthavn

Slagsmålet mellem American Airlines og lavprisselskabet Southwest Airlines om brug af Dallas’ anden lufthavn er blevet intensiveret. Southwest vil have ophævet forbudet mod flyvninger fra lufthavnen Love Field til destinationer uden for Texas’ nabostater.

En 27 år gammel lov forbyder flyvninger fra Love Field til de fleste destinationer uden for Texas. Loven var et forsøg på at beskytte den dengang hensygnende lufthavn

Dallas-Fort Worth Airport, som siden er blevet Americans hovedlufthavn og en af USA’s største.



Gennem årene er Southwest vokset fra et lille regionalt flyselskab til et stærkt, landsdækkende lavprisselskab som bl.a. har sat American under stort pres.

Southwest har baser i bl.a. Chicago, Denver, Philadelphia og vil nu have rettighed til at flyve fra Love Field til hvor det vil i USA.



I øvrigt var det netop på Love Field, at præsident Kennedys Air Force One-fly landede 22. november 1963 – dagen hvor han blev skudt i Dallas.

Skrevet af