Den afgift på 75 kr., der er lagt på hver flybillet, skal gradvist aftrappes fra 2006, hvis det står til regeringen og Dansk Folkeparti. Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, har længe været fortaler for en gradvis fjernelse af afgiften, men forslaget kom for sent ind i efterårets finanslovsdebat til at blive aktualiseret. Han udtaler: ”Jeg har ...
Den afgift på 75 kr., der er lagt på hver flybillet, skal gradvist aftrappes fra 2006, hvis det står til regeringen og Dansk Folkeparti. Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, har længe været fortaler for en gradvis fjernelse af afgiften, men forslaget kom for sent ind i efterårets finanslovsdebat til at blive aktualiseret. Han udtaler: ”Jeg har en klar forventning om, at vi påbegynder afviklingen i 2006.” Hvis planen går som ønsket, er afgiften fuldstændigt væk med udgangen af 2008.
En forudsætning for fjernelsen af afgiften er dog, at Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti også efter det kommende valg har flertal. Socialdemokraterne er ikke enige i argumentationen om, at en fjernelse vil være til gavn for flytrafik eller beskæftigelse. Den socialdemokratiske ordfører for lufthavne og havne, Helge Mortensen, mener, at det tomrum, en fjernelse af afgiften efterlader i statskassen, har svært ved at blive erstattet af andre indtægter eller nedskæringer. Derfor tilslutter Socialdemokraterne sig ikke forslaget.
(Børsen, 22/12)