- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Emirates til København

I 2006 ville et af verdens hastigst ekspanderende flyselskaber, Emirates fra Dubai, åbne på København. Nu siger dets adm. direktør, at det sker indenfor to år.

Emirates lufter atter planer om rute fra Dubai til København. Efter SAS og senest Norwegian har fået ruter fra København til Dubai, har flyselskabet fra det mellemøstlige emirat igen meldt sig på landingsbanen.



I 2006 ville Emirates åbne ny rute til København, men officielt pga. flymangel, reelt måske som følge af de danske Muhammed-tegninger, blev planen begravet i ørkensandet. Men nu gør Emirates alvor af planerne. Den norske avis, Aftenposten, skriver ifølge Travelbroker.dk, at Emirates’ koncernchef, Tim Clark, på et pressemøde i London sidste uge sagde:

“Vi vil flyve til København indenfor 12 – 24 måneder.”



Emirates har fra Dubai forbindelser til Afrika, Asien og Australien.


Skrevet af